En anden forstelse af forstelse

Kvantemekanikken er i srklasse den mest omfattende og succes fulde naturbeskrivelse menneskeheden har skabt. Den har bare den ubehagelige flge, at naturen opfrer sig naturstridigt i hvert fald hvis naturen skal opfre sig fornuftigt. Over for denne udfordring udviser svel fysikere som filosoffer stor rdvildhed. Et paradigmeskift str for dren.

Kvantemekanikken udfordrer vores bevidsthed.
Hvad er bevidstheden? - sprger bevidstheden. Denne vmmelige selvreference udelukker at bevidstheden kan finde sig selv ved at sge. Den ser sig selv som i et spejl og ser naturligvis det den er, uanset hvad. Og kunne alts vre noget andet i sin selvopfattelse.

Efter Descartes har den vestlige filosofi set en uafviselig dualitet idet eksisterende, i verden set udefra. Det psyko-fysiske problem og sprgsmlet om viljens frihed er opstet p det grundlag. Og i de rammer fastholdes problemerne i ulselighed.

Kvantemekanikken har placeret os som iagttagere i et uadskilleligt forhold til de atomare fnomener og ptvunget os et komplementaritetsprincip som hidtil har vret ukendt i vores forhold til verden.

Komplementaritetsprincippets logik begrnser det ikke til kun at glde i atomfysikken. Ved at opfatte komplementaritetsprincippet som en legitim synsmde nr blot logikken tillader det, oplses problemet om viljens frihed kontra determinisme. 'Kontra' viser sig at udtrykke en kategorifejl og m fjernes.

'Vilje' kan s bevare sin umiddelbare, oplevede betydning.

- og forstelsen vil forst lidt mere af det hele.